Rodbetændelser behandles normalt med almindelige rodbehandlinger hos tandlægen. Dette består i at rense dødt væv ud af små kanaler inden i rødderne.

I en del tilfælde er det ikke muligt for tandlægen at rense disse kanaler igennem, så der bliver siddende dødt væv inden i roden. Dette virker skadeligt på den omgivende kæbeknogle, og der dannes en rodbetændelse. En rodbetændelse behøver ikke at give symptomer, og kan være symptomfri i flere år, men den tiltager i størrelse og nedbryder mere og mere af kæbebenet. Hyppigt vil der komme murrende symptomer, og tilstanden kan blive akut med kraftig smerte og hævelse. Dette kan oftest slås ned med antibiotika, men da man ikke har fjernet årsagen kommer det blot igen senere.

Behandlingen består i, at man i lokalbedøvelse forsigtigt løfter tandkødet, borer gennem den eventuelle dækkende knogle og fjerner den urensede del af rodspidserne samt alt det betændte væv. Herefter forsegles rodspidsen med et plastmateriale, og tandkødet sys på plads igen bagefter.

Når tilstanden heler, vokser der nyt knoglevæv ind i hullet i kæben.
Denne opheling følges med regelmæssige røntgenkontroller.

I nogle tilfælde viser det sig, når man har lukket tandkødet til side, at betændelsen har ødelagt det meste kæbeknogle omkring tanden. F.eks. hvis roden er revnet, er betændelsen oftest så omfattende, at man i stedet er nødt til at fjerne tanden.

Behandlingen er oftest vellykket, men ikke 100 %, da der altid er variationer i kæbe- og rodfacon. Jo længere man kommer bagud i tandrækken, jo vanskeligere bliver det at foretage denne behandling vellykket, bl.a. fordi oversigten og adgangsforholdene bliver ringere.